Digtsamling

En lille amfibie I det Aalborgensiske landskab?

Amordfibie Forlaget Ravnerock

Kvinden ligger i bølgen

Væk er hendes musik

hendes barndom

hendes blomster

familien

vennerne

arbejdet

ordene

Kun den grønne farver er tilbage

den løber ind i hendes lunger

der bliver til

et sammensurium af pilekviste,

hvor fuglene bygger rede.

 

Digt fra Amordfibie

 

Digter Poul Høllund Jensen skrev i MetrOrd

I 1999 udgav Gitte Paracha Thorhauge sin første og stærke digtsamling , Ingentinghedens univers, der blev skrevet på de erfaringer og tanker hun gjorde sig under indtryk af sin kræftsygdom og det lykkelige udfald af behandlingen. Nu udgiver samme forfatter d. 23. september 2011 bog nummer to, med det iøjnefaldende navn Amordfibie. Mine opslag viser at betegnelsen amfibie bruges konkret om dyregruppen padder men også generelt om noget der foregår både i vand og på land, om noget der har flere eksistensformer . I titlen am – ord – fibie peges der endvidere på , at også ord kan have et dobbeltliv, gennemløbe forskellige faser.

 

Hermed er digtenes hovedtema slået an. Der er tale om transformationer: Fra vand til land, fra januar til december , fra foster til barn. Mange af digtene beskriver hvordan en livsform eller situation har kimen til noget nyt. Stærkest er symbolikken omkring vandet. Vand der presser sig gennem diger, et jeg der sejler væk på vandmasser, Nordkalotten der smelter. Vandet er dobbelttydigt og forbundet med fornyelse. Selvom jegets have ”står i vand til knæene” og jegets hjerte ”sprænges af strømmende vand” opstår der i de oversvømmede lunger ”et sammensurium af pilekviste/ hvor fuglene bygger rede” . Der er en kraftig optimisme i digtene. Både i den fysiske verden og i ordenes :

 

”Tankestreger/ binder / den gamle historie / sammen med den nye / Den døde /genopstår/ i en verden / af digtere og poeter ”
Der er mange paralleller mellem dyr og mennesker . I de sidste digte følger haletudsernes fugtige spor og ordenes elskovslyde hinanden ind i fremtiden; men ofte når mennesket længere end det rent biologiske og kommer ud af den ”våde” amfibietilstand ved hjælp af sproget . Efter beskrivelsen af en økologisk katastrofe hedder det at ”væk er alle ordene / og alle verdens breve opløses og bøgerne / forsvinder fra verden” ; men senere at ”den døde genopstår i en verden af digtere” og ” bogen åbnes af den rødglødende sol… ” . Digtet Forestil dig at være inde i en tidevandsbølge er et karakteristisk eksempel . ”Vandet fosser ind over dig/ dit hoved sprænges ” ; men ” så ved du pludselig at du er i den bog hvor ordene bor.” Digteren tror på ordenes evne til at forny. I indledningsdigtet får digteren forrang frem for maleren og musikeren og ironien rammer en anmelder der er bedst tilpas med en blanke ordløse side.

 

Denne anmelder er dog godt tilfreds med at siderne rummer ”ord”. Enkelte af de korte digte kunne nok med fordel være udeladt fordi de bliver for skitsemæssige og ikke bidrager til helheden; men digte som Regnvåde hermafroditter, Publikum vil have virtual reality eller Jeg svimler , bobler fint og stærkest står hvad jeg ville kalde ”katalogdigtene”, digte der følger et mønster så som årets gang, livsfaser fra fødsel og frem. Det drejer sig om Tiden orange,om det meget originale og charmerende I sneglefart, og det rebelske Faktor 40 , der alle signalerer sprogligt overskud og er overbevisende konkret sansede. Også et digt som Paradokser viser hvordan digteren topper når hun giver sig plads til at brede tankerne ud og fordybe sig.

 

Overbevisende konkret sanset virker beskrivelsen af snegle, haletudser, regnvåde hermafroditter, kønnet. Haletudserne som ”blævrende poser liv”; ”sneglene” der ” trækker slimede spor i september” ; jeget der

 

” vågner ved at du stryger mig over maven med tungen. Det føles som en snegl på fodrejse ”.

 

Der er tale om et robust og vitalt sprog der i høj grad klæder tematikken i digtsamlingen.

 

Langt hen ad vejen lykkes det forfatteren at komme ind under huden på læseren med sine tekster om amfibier i biologiens og sprogets verden ; derind hvor dobbelttilstanden bliver en sammentænkning af liv og sprog.

 

”Dans med din partner
… strik dit digt til en trøje.”
Jeg slutter med at citere digtet Det var frøernes nat, et digt der er karakteristisk for Gitte Paracha Thorhauges sprog og univers i denne anderledes bog med det usædvanlige navn og den totalt relevante fortside.

 

Det var frøernes nat
i juni
da du fødte dit barn
De kvækkede højlydt
og sang serenader
for hunnerne
der tudsede til
I august
kravlede de små
i hobetal
hen over engen
sammen med den lille
der lå på et tæppe
Du blottede din mave
der var helt flad
efter måneders strutten
Jeg samlede haletudserne op
og satte dem på din mave
De efterlod et fugtigt spor
da de hoppede ned
og forsvandt ind i november
som blævrede poser liv
i mudderet.

 

Poul Høllund Jensen

 

Allan Thomsen Volhøj skrev lektørudtalelsen. Han skrev:

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til interesserede i lyrisk behandling af forholdet mellem menneske og natur.

Beskrivelse

Sexede frøer og lidenskabelige amfibier. I denne digtsamling af Gitte Paracha Thorhauge (GPT) er det forholdet mellem mennesket og naturen, der behandles. Bogen består af digte om slibrige møder med mellem bløddyr og allegorier over menneskets sande natur. Derudover også mere gængse digte. GPT's digte er bedst, når billedsproget mellem natur og menneske lykkes, så man kan genkende og spejle sig i amfibiernes univers. Når det bliver for abstrakt, er det knap så genkendeligt og derfor ikke særlig vedkommende. Desværre mangler bogen lidt en rød tråd, men der er rigtig gode digte imellem. Omslaget til bogen er desværre ubehjælpeligt layoutet, med et stærkt pixelet billede, der ser meget amatøragtigt ud. Det er en skam, da det ikke yder indholdet retfærdighed.

Du kan også læse lektørudtalelsen på www.bibliotek.dk

 

Andre anmeldelser kan du blandt andet se på:

www.netpunkt.dk 

www.metrord.urbanblog.dk

www.bogrummet.dk

 

 

 

 

 

 
Er det her, amfibien gemmer sig? Er det en prins i forklædning?

Amorf – Begyndelsen til alt liv?


Det siges, at der ude i rummet findes interstellar is. Is, der er så koldt, at det nærmer sig det absolutte nulpunkt, men som alligevel er flydende. Altså amorf is. Er det mon den slags is, der er begyndelsen til livet på jorden? Kom det allerførste liv i virkeligheden rejsende til jorden på en isamøbe? Det er der kloge mennesker, der mener.

 

Amfibie – Begyndelsen til liv på land.


Amfibie dyr var de første landdyr. De steg op af havet og fandt en levevej på land, men de var som vore dages frøer og salamandre afhængige af vand for at gennemføre deres livscyklus. Deres æg blev lagt i vandet og ungerne levede i det, indtil de var færdigudviklede. Så gik de på land. Måske er vi også en slags amfibier, for også vores unger lever i vand, inden de fødes.

 

Mor – Begyndelsen på individets liv.


Mor kender vi alle sammen. Hun bærer os ved sit hjerte, mens vi ligger i den vandfyldte sæk, der er vores første hjem. Vi ville ikke være hende foruden. Ville aldrig kunne være til uden hende. Hun er den første.

 

Amor – Begyndelsen på tosomhed.


Pilen i hjertet. Fuglenes parringsdans. Kroppe, der gnider sig kærtegnende op ad hinanden. Kønsakten. Følelserne, der opstår – og kærligheden.

 


Ord – Begyndelsen på sprog.


Først var der lyden. Lyden fra den elskede. Så var der svaret fra mig. Det var ordet. Det allerførste ord – måske blot en hæs gryntelyd. Men det var blevet opfattet som et svar. Og gryntelydene blev til rigtige ord med flere stavelser og vi kunne føre dialoger med hinanden. Og de første ord blev til sætninger, der blev længere og længere og udviklede sig til sprog og en voksende selvbevidsthed. Menneskene, der før havde været en slags aber, blev til rigtige mennesker, der rejste sig og gik på to ben. Så byggede de Babelstårnet, menneskene. Det faldt fra hinanden med et øredøvende brag og der opstod en eksplosion af forskellige sprog.

 

Ud af sprogene kom historierne, sagaerne, fortællerne, rimene og remserne, poesien, skuespillene og skuespillerne, skrifttegnene, bogtrykkerkunsten, forfatterne og romanerne. Sproget havde sat en bevægelse i gang, men det er en helt anden historie.


Gitte Paracha Thorhauge 2013

Oplæsning af digte på Ordkraft 2013

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.11 | 19:40
Velkommen har modtaget 2
Du kan lide denne side