Roman

Jeg brænder sgu fucking hele lortet, forlaget mellemgaard.

Udkommer 2. december 2013.

 

Fra omslaget:

Inga er sagsbehandler.

Det er en helt almindelig dag på jobbet.

Den dag skal der komme tre borgere til samtale, men det er dagen efter den værste dag i hendes liv.

Hvordan vil hun klare det?

Vil hun kunne tage presset?

Ja selvfølgelig kan jeg det, tænker hun. Jeg er jo en gammel rotte i faget.

Men det er ikke hvem som helst, der kommer til samtale den dag…

Flygtningen fra Balkan er den første.

AA, der har været chauffør, men som kørte ind i folk, er den anden.

Pigen med slangen er den tredje.

Det bliver en hård dag. En sagsbehandlers mareridt.

Kan en sagsbehandler ende med selv at blive en sag?

Hvorfor egentlig ikke?

Ha, tænkte jeg, da jeg gik ned ad de trapper. Det lykkedes sgu. Fandeme! Det var sgu fantastisk. Hun blev godt nok bange, hende kællingen. Det har hun fandeme godt af. Hende kommer jeg sgu aldrig til at se igen. Det tør jeg godt vædde med.

Jeg var lige ved at komme til at le. Det havde været et kosteligt syn at se hende stå oppe på bordet.

"Og som hun skreg!" udbrød jeg. "For helvede, hvor hun skreg. Der var sgu lyd på."

Jeg åbnede hoveddøren, gik ud i den friske luft, over gaden og hen til busstoppestedet.

Og så havde hun ingen trusser på. Der var jeg sgu ved at blive taget med bukserne nede om hælene, for det var godt nok en overraskelse. Hvordan i hele hule helvede kan man sidde som sagsbehandler og så ikke have trusser på. Sådan en skide liderlig bitch.

Der blev uro inde på maven af mig, inde under jakken. I posen, som jeg havde i en snor om halsen. Det var slangen.

 

Camilla Faieq Jensen, redaktørForlaget mellemgaard, skriver:

 

Titel: Jeg brænder sgu fucking hele lortet!.Titlen passer udmærket på den type fortælling, som du har skrevet og dækker indholdet af manuskriptet fint, samt et mantra som går igen i manuskriptets indhold.

 

Genre: Skønlitteratur – psykologisk spændingsroman.

 

Målgruppe: Romanen er udpræget bestemt for den store skønlitterære skare, som nyder en god bog med samfundsmæssigt indhold. Dette er en bred målgruppe, hvor både mænd og kvinder, ca. 18 år og opefter, vil finde romanen interessant. Den vil tiltale læsere med interesse i menneskets mange aspekter og ulykkelige skæbner, og den debatterer universelle emner såsom vrede, kærlighed, svigt, misbrug og sorg.

 

Resumé: Fortællingen er centeret om en række menneskers liv, som på underfundig og mærkværdig vis alle krydser hinandens på deres vej. Vi møder Inga, Erik, Anders og Ina, som alle kæmper med større eller mindre udfordringer i deres liv. Deres liv indeholder alt fra psykoser, misbrug, alkoholisme, selvskadende adfærd og mord, men også kærlighed, lykke og idyl. De forskellige skæbner åbenbares for læseren hen ad vejen ...

 

Vurdering: Romanen er skrevet med en rigtig god og original struktur, som fastholder læseren i en konstant spænding uden en lykkelig forløsning. Det er en velstruktureret kalejdoskopisk fortælling, hvor alle karakterer ses fra mange forskellige vinkler, som åbenbarer nye sider og overraskelser. De mange skift fra perspektiv til perspektiv skaber en dramatisk underliggende tråd, som forstærker de til tider forfærdelige oplevelser og beretninger. Fortællingen virker detaljeret og troværdig. Der er ikke de store misforståelser eller uregelmæssigheder i opbygningen. Fortællingen har en rigtig fin dynamik og følger en velkomponeret rød tråd, så læser aldrig mister overblikket på trods af de mange perspektivskift. Til gengæld finder læser hurtigt ud af, at man ikke altid kan stole på det , der fortælles, da der altid vil være to sider af samme sag. Personerne er meget afrundede karakterer og slet ikke flade skabeloner. Deres indbyrdes forhold, og intriger er nænsomt flettet ind i hinanden, og efterlader læser med en personlig holdning til hver enkelt karakter. Læser vil have nemt ved at lade sig medrive af fortællingen, og hovedpersonernes oplevelser og psykologi på godt og ondt.

 

Konklusion: Romanen har meget stort potentiale til at blive vellykket. Den er interessant med mange gode overvejelser på, hvorledes et menneskes liv kan defineres og skabes, og den er meget aktuel. Dit sprog er forfriskende nutidigt, råt og er i fin overensstemmelse med indholdet. Så både sprog og indhold passer godt sammen i din fortælling. De ekstreme følelser og oplevelser virker troværdige, og karaktererne formår at skabe både sympati og frastødning hos læseren. Så du får godt fat i din læsers interesse og følelsesregister på samme tid, hvilket er kendetegnende ved den gode fortælling.

 

Alt i alt er det en god og spændende fortælling med stort potentiale.

 

 

 

 

Anmeldelse på www.metrord.bloggerslounge.dk og på Bogrummet og på www.bogrummet.dk.

 

Af Poul Høllund Jensen

 

Gitte Paracha Thorhauge må siges at være yderst produktiv: Efter sin tobinds roman  om en pakistansk og en dansk families historie gennem det tyvende århundrede tidligere på året ,  fortsætter hun i december 2013 med udgivelsen af bogen  Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Bogen beskriver en skæbnesvanger dag i en sagsbehandlers arbejdsliv og hvordan  følgerne  spreder sig som ringe i vandet frem gennem tiden.

Bogens struktur:. De første fem kapitler, betitlet Scene 1 - 5, beskriver sagsbehandlerens møde med tre klienter - en selvskadende pige , en traumatiseret flygtning fra Balkan , en identitetsforstyrret mand - og sagsbehandlerens efterfølgende sammenbrud , indlæggelse og udskrivning. Derpå følger tre længere afsnit med titlerne Ina, Erik og Anders der behændigt fletter den selvskadende pige og den identitetsforstyrrede mand sammen med deres far Erik i et skæbnefællesskab. der også inddrager sagsbehandleren.

"Der er tale om en ... handlingsmættet roman med talrige knopskydninger og med bred pensel malede sidehistorier."  Skrev jeg i min omtale af Anna Rubina her på siden i 2013. Det samme er tilfældet i denne bog. Hvis man er til enkle , overskuelige plots, går man forkert i byen. Handlingen bevæger handlingen sig frem mod sin skæbnebestemte  afslutning, i sit eget tempo med god tid til at aflæse personernes mangeartede relationer til hinanden. Teknikken består i udlægning af røgslør på røgslør så læseren først langt inde i bogen forstår hvad hovedintrigen egentlig går ud på. Gitte Paracha Thorhauge påtar sig gerne rollen som skæbnens dukkefører.

De fleste romaner indeholder replikker fra de optrædende personer.
Det usædvanlige i denne bog er, at replikkerne i de første fem afsnit er sat op som  i et teaterstykke, forsynet med sceneangivelser og prologer i form af digte. Shakespearecitatet, verden er en scene, bliver udmøntet i et drama i fem akter, der  kunne betitles en sagsbehandlers dagligdag. De fem "akter" er så igen forspillet til den egentlige intrige .

Det er ikke nemt at pege på en bestemt indfaldsvinkel til de involverede personers voldsomme oplevelser. Skal man anskue dem som  absurd teater,  hvor livet til tider kan antage kafkaske dimensioner. Som socialrealistisk satire over individernes hjælpeløshed i en moderne verden? Som en case der vil illustrere hvordan en psykisk afstumpet person målrettet går efter hævn for [indbildte] forurettelser? Eller måske simpelthen som en følge af  trangen til at fortælle en god historie?   

Fortælleenergien og skrivelysten er  under alle omstændigheder intakt.

 

 

Lektørudtalelse (14/03) 5 082 894 8 (V)

Thorhauge, Gitte paracha: Jeg brænder sgu fucking hele lortet!/ forfatter Gitte Paracha Thorhauge; redaktør Camilla Faieq Jensen. - mellemgaard - 338 sider. - DK 86

Anvendelse/målgruppe/niveau

Der sker mange voldsomme ting for personerne i denne bog. Ifølge bagsideteksten handler den om en sagsbehandlers arbejde, men det udgør kun den første tredjedel. Ellers er fokus på de andre karakteres liv og indbyrdes forhold. Der er meget vold og sex i bogen, så den er ikke for sarte sjæle, og titlen alene vil uden tvivl afskrække mange.

Beskrivelse

Roman med spændingselementer, som også inddrager lyrik og drama i sin opbygning. Sagsbehandleren Inga bryder sammen, da hun har 3 foruroligende klienter, bl. a. en flygtning, der er ophavsmand til titelcitatet. Romanen fortælles deusuden af de to andre klienter (Ina, der skærer i sig selv og Anders, der har en uhyggelig fortid) og kollegaen Erik. Bagsideteksten giver indtryk af, at dette er en social-realistisk roman og bortset fra Ingas hallucinationer under sit sammenbrud er bogens univers realistisk. De mange voldsomme episoder, personerne oplever, virker dog overdrevne, og det forekommer ikke troværdigt, at tre af de ovennævnte personer viser sig at have tætte familiære relationer. Der er sat turbo på alle effekter i denne roman, der gerne vil overraske og provokere. Det lykkes også flere steder, men sker på bekostning af historiens troværdighed.

Sammenligning

Blandingen af socialrealisme og spændingselementer findes også i Mens vi venter, 2011, af Morten Leth Jacobsen.

Samlet konklusion

På sin vis overraskende og provokerende roman, der dog ender med at drukne læseren i en overflod af voldsomme effekter, der gør historien utroværdig.

Ann Luther Petersen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.11 | 19:40
Velkommen har modtaget 2
Du kan lide denne side