Medlem af Digte Sen Gruppen

En gang imellem kan man finde Poul Høllund Jensen stå under et træ og læse digte op. Blandt andet gjorde han det til en Ord I Nord festival.

Poul Høllund Jensen har blandt andet udgivet:

Tilsat en knivspids misundelsens natmad, digtsamling, Forlaget Ravnerock

Det er fint at tænke på Nordsøen, digtsamling, Forlaget Ravnerock

Synopsis, digtsamling, Forlaget Queenswood.

Desuden har han udgivet masser af digte i

Apparatur

Hvedekorn

Slagtryk

Øverste Kirurgiske

Etc.

Derudover har Poul Høllund Jensen haft digte i:

NZPoetry Societys Antologi 2009, 2015

The Prose Pome Project.  

 

Et par eksempler på Poul Høllund Jensens digtekunst:

Fra Tilsat en knivspids misundelsens natmad.

"Der burde ha´ været saltet"

Jeg fløj gennem luften

og ligger forslået og uset bag hækken

mens bussen kører fra stedet

Snart vil en saltvogn sprede sit ætsende drys over kroppen

 

Den hvide vinter tager mig i kraven

Lammet af kulde hører jeg stemmer

der gentar og gentar de kloge ord

 

"Der burde ha´ været saltet" råber det i mig

mens livet ebber og kulden trænger sig på

 

"Der burde ha´ været saltet"

siger bedemanden servilt til familien

 

Der burde ha´ været saltet"

Brummer Sankt Peter.

 

Fra Det er fint at tænke på Nordsøen

 

Ejefaldets susen fyldte meget

i mine unge digte

Men en dag på torvet

i en sydlandsk by

mødte jeg en kvinde

der boblede af bløde vokaler

så jeg den lange hede nat

måtte fremsige sonetter

med en koncentration som linedanserens

der i stor højde nærmer sig campanilen

over en regnvåde kirkeplads.

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.11 | 19:40
Velkommen har modtaget 2
Du kan lide denne side