Mit Lykkelige Aalborg

Mit Lykkelige Aalborg

 

1.

Jeg sidder i min hyggelige stue med udsigt til rågers skræppende leg hen over himlen og læser min avis. 

"Aalborg er udråbt til Europas lykkeligste by"

Det står på side tre

Jeg kan godt forstå det for jeg mangler ikke noget

Og jeg har det godt

Sådan er det hvor jeg bor 

Naboerne har lækre huse og dyre biler i garagerne

De er veluddannede og har dygtige børn

Bevares

Engang imellem er der et nabopar der bliver skilt og flytter

Men der flytter hurtigt et nyt par med pæne børn ind 

Og idyllen genoprettes.

 

Jeg er nået til side ti

Overskriften lyder:

Mand tævede sin kone mens datteren så på.

Jeg læser videre

Manden er tredive 

Konen lidt yngre 

Datteren er fire år

Konen har pådraget sig adskillige skader

Der er et billede af hende

Det er naboens datter der fik bank

Jeg får et chok

Hun er netop færdiguddannet som lærer.

 

Jeg lægger avisen

Går ud i køkkenet for at lave mig en kop kaffe

Fra køkkenvinduet kan jeg se en høj bygning

Det er Psykiatrisk Hospital

Normalt ser jeg ikke derover

Men idet jeg tager en kop ud af skabet

Ser jeg en bevægelse på taget

Det ligner et menneske

Det er et menneske

En kvinde i nederdel

Hun stiller sig helt ud til kanten af taget

Tager et skridt til

Ud i luften

Og falder

Og falder

Jeg taber koppen

 

Gitte Paracha Thorhauge

 

2.

Lige oppe ad vejen fra hvor jeg bor var der engang nogle barakker

Under besættelsen havde tyskerne til huse i dem

På et tidspunkt blev ålborgensiske politifolk interneret der

Før de blev sendt videre til tyske KZ lejre

Senere da krigen var slut blev barakkerne brugt til flygtningelejr for tyskere der flygtede fra krigens sidste gru.

 

Det er lige oppe om hjørnet

Oppe ved skoven hvor der lever ræv og grævling 

Deroppe hvor jeg har hørt spætten hakke i træerne og hørt uglen tude. 

 

I den flygtningelejr var der mange børn

De havde ikke heilet Hitler 

men ...

 

På den anden side af skoven er der en kirkegård 

Det er en ganske almindelig kirkegård for helt almindelige danskere 

Det er en smuk kirkegård 

Hvor også mine forældre har deres sidste hvilested

I det ene hjørne ligger de døde fra flygtningelejren

Jeg har læst på stenene:

 

Renate Marlitz seks måneder

Elke Richter to år

Dietlinde Døhring tre måneder

Linde Marquardt tre år.

 

Lægerne ville ikke behandle dem.

 

 Gitte Paracha Thorhauge

 

 3.

Jeg var i et land hvor det var forbudt at le synge og danse

Al musik var bandlyst

Parolen var:

Arbejd i dit ansigts sved

Indtil du falder om

I det land blev ingen gamle.

 

En dag gik jeg på gaden i det land

Jeg ved ikke hvordan 

Men en sang undslap mine læber

Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Var det

Ingen i landet kendte sangen og de var også ligeglade for jeg havde forbrudt mig mod den højeste lov

Jeg havde vist glæde

Jeg blev idømt dødsstraf ved hængning 

"Så kan du da i det mindste ikke synge imens!"

Så meget forstod jeg af deres sprog

Men 

Tænkte jeg

Jeg kan synge lige indtil

Nu var jeg jo dømt

Og sad lukket inde i et overfyldt fængsel

Så var det jo lige meget

Jeg sang alle de danske sange jeg kunne huske 

Nogen gange med tekst 

Nogen gange nynnende

Jeg sang Beatles sange

Sange af Rolling Stones

I can't get no Satisfaction

Stevie Wonder var også på mit repertoire 

I love that man

And that man loves me

For de andre indsatte begyndte også at synge

Vi de dødsdømte lo sang og dansede 

Vi var alle fri

Vi havde intet at frygte

Og vagterne misundte os

Indtil en dag 

"To hell with it all!"

Sagde de på deres eget sprog

Og kastede hæmningerne

Vi havde en fest der væltede fængslets mure.

 

Jeg ville hjem til Lykkelige Aalborg

Der tænkte jeg er alle fri

Jeg tænkte på min mor og far 

Og på mine søstre og brødre

Men da jeg endelig kom til den lykkelige by

Var alles ansigter runkne og tillukkede

Mens de målbevidste hastede afsted

Jeg tænkte på mine indsatte venner der havde sunget sig tilbage til livet 

Hvad ville de sige hvis de så dette glædesløse folk

Her var ingen sang og latter

"Så vågn da op!"

Råbte jeg

"Ved I ikke, at I er fri?"

Men stenansigterne hastede bare videre

De havde vigtigere ting for end at høre på en tosse som mig

 

Der var noget muzak fra et TV i baggrunden

Så blev det tid til nyheder

I et land langt borte

Sagde nyhedsværten

Havde en revolutionær gruppe sunget og leet sig til diktaturets fald

Da måtte jeg le

Og tro mig

Latter smitter.

 

Mit lykkelige Aalborg

 

Gitte Paracha Thorhauge

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 17:22
07.12 | 23:36
KATTENS TIL KÆRLIGHE har modtaget 2
29.10 | 15:40
Bibliografi har modtaget 1
20.02 | 18:27
Gittes litteratur har modtaget 3
Du kan lide denne side