Mit navn er Lal og jeg er en kat

Hej 

Har du mon nogensinde haft ubudne gæster i dit hjem. En dag kom den lille grimme sorte kat nede fra hjørnet af vejen ind i vores hus. Det kan godt være, at han og Bacha er venner. Ihvertfald lod Bacha som ingenting og lod Sortemis spankulere rundt i vores hus. Men den kat er ikke min type, så jeg besluttede at jage ham ud. Jeg har faktisk et flot hvæs, når det skal være, og jeg kan være temmelig højlydt. Jeg havde bare glemt en enkelt ubetydelig detalje. Vi var alle tre lukket inde. Mor og far lå og sov i soveværelset. De var vist trætte efter en lang flyvetur. Ja, jeg ved ikke, hvordan de kan flyve, men de havde åbenbart basket med armene i femten timer for at komme hjem til os igen, efter at de havde ladet os være alene i flere uger...

Nå, men jeg fik da vækket mor. Hun så godt nok noget søvnig ud, da hun dukkede op på badeværelset, hvor jeg vægtede over Sortemis, der sad på bordet med håndvasken. Og ved I, hvad hun sagde som det første: 

"Jamen det er jo den yndigste lille mis!" 

Så er det altså, at man overvejer at flytte. Nå men yndige Sortemis fik væltet et glas ned på gulvet. Der gik det i tusinde stykker. Så flygtede han over hals og hoved ned i kælderen. Jeg styrtede selvfølgelig efter ham. Og mor kom bagefter. Men kujonen må jo have gemt sig. Vi kunne ikke finde ham. Jeg ved ikke, om han er der endnu. Jeg synes godt nok, at der er svind i kattefoderet...

Sortemis gem dig godt. ser jeg dig, kommer jeg efter dig.

Det er, fordi mor har udgivet bogen om alle os katte på engelsk. Læs den. Den er rigtig god. Og den findes altså også stadigvæk på dansk. Og læg lige mærke til, at det selvfølgelig stadigvæk er mig, der pryder forsiden. Det er, fordi mor bedst kan lide mig.
Desværre handler den anmeldelse ikke om mig, men om to andre katte, som mor engang havde. Jeg synes jo, at det havde været meget bedre at skrive om mig, men her får I i det mindste et billede af mig og mor. Det er fra dengang damen fra det blad, der hedder Apropos.nu, besøgte os. Dengang var jeg da heldigvis i centrum. Men I kan altså læse anmeldelsen her. Den er egentlig meget god. Trods alt. "En herlig nyudgivelse, der hylder de firepotede. Kattens til kærlighed af Gitte Paracha Thorhauge beskriver glæder og sorger ved at have flere katte, både gennem et langt liv og på samme tid. På den måde oplever man, hvordan katte er forskellige, hvordan de har det sammen. For eksempel fortæller forfatteren, hvordan to af hendes katte legede den samme leg, men på helt forskellig vis. Katten for rundt på stuegulvet efter en ”mus”, hoppede højt efter den, og elskede i det hele taget at lege voldsomt. Katten Kalu derimod ville hellere have, at ”musen” gemte sig og satte sig derefter på lur i laang tid og afventede det helt rigtige øjeblik til en fangst. Historierne om de i alt otte katte er letlæste og rummer mange iagttagelser fra kattens dagligdag. Sammenligningerne mellem kattenes forskellige personligheder får både de enkelte træk og kattes mange facetter til at stå tydeligt frem". Af Birthe Hansen Kattens Værn
Er jeg ikke pæn. Jeg er en dejlig burmeser og fordi mor elsker mig højt, kalder hun sin nye bog KATTENS TIL KÆRLIGHED. Der bor også en anden kat her i vores hus. Den der grimme røde hankat. Bacha, kalder de ham. Jeg ved ikke, hvad de ser i ham, men han er sjov at drille. Du kan selvfølgelig læse en masse om, hvordan jeg driller ham i KATTENS TIL KÆRLIGHED.